IT sprog, mange forskellige virus udtryk.

posted in: Websikkerhed | 0

IT sproget består jo af mange ord og forkortelser når man snakker om virusser og IT-kriminalitet. Her vil vi prøve at forklar nogen af dem.

 

Malware(malicious software): Er en fællesbetegnelse for en række kategorier af computerprogrammer, der gør skadelige eller uønskede ting på de computere, de kører på. Herunder kommer en forklaring på de computerprogrammer.

Computervirus: Er et lille program, som inficere andre programmer. Det er ofte skjult i et andet program som ikke er skadelig og vil derfra begynde spredningen. Virusprogrammer kan være meget skadelige, f.eks. ved at slette vigtige data og/eller programfiler fra den inficerede computer. Bedst kendt computervirus er nok ILOVEYOU

Orm: En orm kan sprede sig selv fra maskine til maskine uden at blive aktiveret manuelt. Det foregår ofte ved at udnytte sikkerheds-huller i styresystemet eller via. en browser. Den bære tit rund på et eller flere skadelige programmer f.eks. en Trojansk hest eller anden “payload”. Mange orme har deres egen mail-server med, så de kan videresende sig selv til de folk man har som kontaktpersoner i sit e-mail program. En af de mest kende orme er nok.

Payload: Er en data-pakke som kan indholde skadelig software som orme, virus og Trojanske heste.

Keylogger: Et lille som logger alle dine tastatur tryk. D.v.s. hvis du trykker brugernavn og en kode/password ind på f.eks. din netbank eller facebook, så skriver programmet det ned. Den som så står bag programmet kan så hente dataene ud og kender nu dit brugernavn og password.

Bagdøre: Er en metode hvor personer installerer en ondsindet programkode, er som-regel gemt i en .exe-fil for at opnå adgang til et computersystem, således de kan manipulere systemet til egen fordel. Man kan sikre sig mod bagdøre, ved at ikke at åbne ukendte .exe-filer, samt installere virus- og ad-aware-programmer samt en firewall på computeren.

Adware: Er programmer som hænger sammen med reklamer. Reklamer finder man jo næsten på alle websider i dag:-( 

Spyware: Samler data om hvilken hjemmesider og søgeord du bruger på nettet. Man kan så lave målrette reklamer til de folk som er ramt af spyware. Hvis man bruger et modem til at komme på internettet med kan Spyware tage en helt del af ens forbindelse

Makrovirus: Er et program, der bruger tekstbehandlings- eller regnearks-dokumenter til at være en trussel. Kan være meget farlig i kontormiljøer.

Trojansk hest: Er et program forklædt som et stykke harmløst software, men som så laver noget helt andet end hvad det giver sig ud for. Trojaner eller Payload er ofte et serverprogram som gør det muligt at fjerstyre computeren som er blevet ramt.

Rootkits: Er en samling af computersoftware, typisk skadelig, designet til at give adgang til en computer eller områder i noget software, der ellers ikke ville være tilladt (for eksempel til en uautoriseret bruger). Det vil forsøg at gemme sin eksistens på computeren eller ligefrem gemmes sig i noget andet software.

Hoax: er kun et fup nummer, men kan være meget farligt. Man advare folk om at en fiktiv virus er på spil og at ingen antivirus programmer kan genkende virussen. Men man kan selv fjerne filen eller “Virussen” manuelt. Man skal så tjekke om man har en bestemt fil på computeren, som man så skal slette. Den bestemte fil er så en styresystem’s fil eller en anden nyttig fil som styresystemet skal bruge for at starte op. Så når man har slettet filen, kan man ikke starte systemet op igen, fordi den vigtige fil mangler. Så det må siges at være en drille virus.

Dialer: Er et program som ændre computerens internet forbindelse og får dit “telefon modem” til at oprette forbindelse til internettet med et andet telefon nummer. Hvorefter man så modtager en kæmpe telefon regning. Det kan kun ramme en hvis man bruger et modem som skal ringe op for at få forbindelse.


Andet software og tricks som kan giver en del bøvl:

Hacking: Når en person tvinger sig afgang til din computer. Personen kan så stjæle data eller f.eks. installer  Keylogger programmer for at kunne få dine netbanks oplysninger osv.

Bloatware: Er præinstalleret software/ eller den lange version. Software som er forud installeret på den computer, tablet eller smartphone man har købt. Programmet eller programmerne gør som-regel ikke noget udover de optager diskplads og får computeren, tablet eller smartphonen til at køre langsom. Flere og flere forbruger kigger direkte efter om computer, tablet eller smartphone er fri for bloatware inden de køber den.

Romance scam:  Er et tillid trick hvor man fingere romantiske hensigter over et offer, Få deres hengivenhed, og derefter bruge denne godhed til at begå bedrageri. Svindelen kan indebære adgang til Offers penge, bankkonti, kreditkort, pas, e-mail-konti, eller CPR-nummer. Eller ved at få ofrene til at begå økonomisk svindel på deres vegne.

Phishing: Er hvor svindlere forsøger at franarre godtroende internet brugere deres brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller netbankoplysninger. Det sker som-regel typisk ved at brugeren får tilsendt en e-mail eller en direkte besked på Twitter eller Facebook hvis indhold forsøger at få brugeren til at indsende sine oplysninger pr. e-mail eller logge ind på en falsk internetside, der ligner f.eks. bankens. Mailen kan fremstå som en IT administrator, banken, skat eller en person fra modtagerens adressekartotek. .

Smishing: Personer lokkes til at købe f.eks. billeder af letpåklædte kvinder og betaler for dette. Men man modtager i bedste fald noget helt andet.

Ransomware: Er en rimlig ny slags virus. Den består i at man får kryptereret sin data og skal så betale en løsesum for at få “koden” til at dekryptering ens data igen.

Heuristic Virus Definition: Antivirus-programmer bruger heuristisk analyse for at finde hidtil ukendte computervirus eller at opdage nye varianter af kendte virus. Heuristisk analyse er ofte udført af antivirus-software ved at køre den mistænkte program i en virtuel maskine (et separat operativsystem installation inden for det normale styresystem), gør det muligt for antivirusprogram at se, hvad det mistænkte program vil gøre i et kontrolleret miljø, før de giver programmet tilladelse til at køre på brugerens faktiske computer. Hvis programmet udfører en handling der normalt er forbundet med malware, vil antivirus-programmet underrette brugeren.

Falske positiver: Er blot en fejl eller en falsk alarm. Det sker når dit antivirusprogram fejlagtigt identificerer en fil eller et download som værende ondsindet.

 

Forsættes når jeg lige får lidt mere tid.